Bestå
De fleste forbereder sig til skriftlig fremstilling, som om målet var at skrive dansk helt uden fejl. Den officielle bedømmelsesvejledning, som censor og eksaminator arbejder efter, siger noget andet. Den sorterer dine fejl efter ét spørgsmål: hvor meget arbejde tvinger de læseren til at lave?
Den ene tanke vender op og ned på det hele. Nogle af de fejl, du går og bekymrer dig om, er næsten gratis. Nogle vaner, du aldrig har tænkt over, er dyre. Og de to dyreste fejl i hele prøven er slet ikke sproglige — de handler om, hvilken opgave du besvarer, og hvornår du stopper med at skrive.
Her er de typiske fejl, rangeret efter hvad de faktisk koster dig.
Sådan bliver den skriftlige del bedømt
Skriftlig fremstilling består af to delprøver, og du får én samlet karakter for dem begge.
Delprøve 1 er en halvformel henvendelse — en klage, en ansøgning, en anbefaling, et takkebrev, et opslag eller en invitation. Du får to muligheder, 1A og 1B, og du vælger én af dem. Opgaven beskriver en situation og opremser de punkter, din tekst skal komme ind på.
Delprøve 2 er en uformel e-mail til en ven, der gerne vil høre om noget i dit liv. Her skal du skrive mindst 100 ord.
De to dele vejer ikke lige tungt. Delprøve 2 er afgørende for den endelige karakter. Delprøve 1 fungerer først og fremmest som tungen på vægtskålen: er censor i tvivl mellem to karakterer, taler en god delprøve 1 for den høje, mens en svagere trækker mod den lave.
Alt herunder følger af den skævhed.
1. Ikke at gøre delprøve 2 færdig — den eneste fejl, der gør det umuligt at bestå
Det er det dyreste, du kan gøre, og det kan fuldstændig undgås.
Afleverer du delprøve 1, men ikke delprøve 2, er vejledningen kontant: så kan der kun gives karakteren 00 eller -3. Ikke en lav beståelse. Slet ingen. Det er ligegyldigt, hvor god din formelle henvendelse var — en manglende delprøve 2 lukker døren.
Gør sådan her: beslut på forhånd, at delprøve 2 bliver skrevet færdig, uanset hvad der ellers sker. Er du ved at løbe tør for tid, slår en ufærdig, men afsluttet e-mail altid en smuk halv én.
2. At springe delprøve 1 over — én karakter, væk før nogen har læst et ord
Den modsatte fejl er billigere, men stadig dyr. Besvarer du kun delprøve 2, gives der forlods et fradrag på én karakter — altså trukket fra på forhånd, før din tekst overhovedet er vurderet. I praksis kan topkarakteren ikke længere gives.
Læg mærke til, hvad det betyder: en hurtig, helt almindelig delprøve 1 er langt mere værd end slet ingen. Det er perfektionismen i den formelle henvendelse, der får folk til at løbe tør for tid — og fradraget er det samme, uanset hvorfor du sprang den over.
Gør sådan her: skriv begge. Sæt en fast tidsgrænse for delprøve 1, og hold den.
3. At besvare både 1A og 1B — din bedste tekst bliver smidt væk
Den her overrasker mange, for det føles grundigt.
Det giver ikke i sig selv et fradrag at skrive begge. Men kun din første besvarelse bliver bedømt. Vejledningen siger klart, at der ses altid bort fra den anden. Prøvekravet er opfyldt med den første tekst.
Skriver du altså 1A, bliver utilfreds og skriver 1B som et bedre forsøg, bliver den bedre tekst aldrig læst. Du har brugt tiden to gange og er blevet bedømt på dit svageste forsøg.
Gør sådan her: læs begge muligheder, vælg inden for det første minut, og hold fast. Skifter du virkelig mening, så streg den forladte tekst tydeligt ud i stedet for at aflevere to færdige tekster.
4. At lade et af opgavens punkter stå ubesvaret
Begge delprøver opremser de punkter, din tekst skal berøre. Springer du et over, koster det et fradrag — et lille et, men det kommer hver gang, og det er nemt at undgå.
Det interessante er, hvor fleksibelt resten er. Censor accepterer udtrykkeligt en besvarelse, hvor det ene punkt fylder meget, og det andet kun nævnes kort. Punkterne behøver altså ikke fylde lige meget, og du skal ikke vurdere eller mene noget, medmindre opgaven beder om det. Det, du ikke kan tillade dig, er at tie om et punkt.
Antallet af punkter er i øvrigt ikke det samme hver gang. Tæl dem på dagen i stedet for at gå ud fra noget.
Gør sådan her: nummerér punkterne i margenen, før du begynder. Sæt flueben ved hvert af dem i din tekst, før du afleverer.
5. Fejl, der tvinger læseren til at reparere din mening
Så til sproget — og til det princip, der afgør, hvor du lander.
Hvert karaktertrin i bedømmelseskriterierne har en linje om reparation, og den er den klareste stige i hele dokumentet:
- Øverst: "De få sproglige mangler er ikke hæmmende for forståeligheden."
- På midten: "De sproglige mangler hæmmer kun i mindre grad forståeligheden, og kan repareres på baggrund af konteksten."
- Ved beståelsesgrænsen: "manglerne medfører megen reparation, men fører sjældent til kommunikative sammenbrud."
Under den grænse ligger sammenbruddet selv. Spørgsmålet er altså aldrig "er det korrekt dansk?" — det er "kan min læser forstå, hvad jeg mener, uden at skulle gætte?"
De fejl, der falder igennem den test, er i censorernes egne bedømmelser:
- Manglende sætningsled. At udelade subjekt eller verbum bliver fremhævet med ordene "hvilket forstyrrer læsningen". Det er den enkeltvane, der skader mest.
- Manglende tegnsætning. En bedømmelse noterer en tekst, hvor "der ses kun et enkelt punktum". Uden punktummer skal læseren gætte, hvor hver tanke slutter.
- Uklart formål eller uklar modtager. Kan censor ikke se, om du klager eller spørger om noget, fejler teksten dér, hvor det betyder mest.
- Manglende sammenhængsmarkører. Tekster bliver kritiseret for at springe mellem emner uden noget, der binder dem sammen.
- Ordstilling i sætninger, der ikke starter med subjektet. Verbet skal stå på plads nummer to: "I går gik jeg…", ikke "I går jeg gik…". Undersøgelser af dansk som andetsprog viser, at cirka en fjerdedel af den slags sætninger får forkert ordstilling — og censorerne noterer netop "uforbundne hovedsætninger uden inversion".
- Lange forsøg på direkte tale. En bedømmelse kalder det "særligt hæmmende for forståeligheden". Referér, hvad der blev sagt, i stedet for at gengive det som replikker.
Gør sådan her: korte sætninger, punktummer, ét punkt pr. afsnit. Det er ikke prangende, men det flytter dig et trin op.
6. De fejl, der koster mindst — og fylder mest i forberedelsen
Det er her, en stor del af forberedelsen rammer forbi.
Endelser og køn. Ved beståelsesgrænsen beskriver censor en tekst med "en del morfologiske fejl" og tilføjer straks "men de forstyrrer ikke læsningen". En i stedet for et er værd at rette, men det er ikke dét, der står mellem dig og næste karakter.
Indledning og afslutning. Der stilles ikke eksplicit krav om, at e-mailen skal indledes og afsluttes på en passende måde. Censor skal se på, om du har skrevet om det, opgaven bad om. De høflige formler, du har terpet, er rare — men de bærer ikke karakteren.
At ramme ordtallet præcist. Minimumsantallet er en rettesnor til dig selv. Censor og eksaminator skal som udgangspunkt ikke tælle ord, og kun væsentlige afvigelser trækker ned. At fylde en tynd tekst ud med luft for at nå et tal gør den sværere at læse og giver dig ingenting. Dæk punkterne ordentligt, så kommer længden af sig selv.
Ord, du ikke er sikker på. Et præcist ord, du ikke kan stave, koster mere end et jævnt ord, du kan. Prøven handler netop om gængse hverdagsforhold.
Ét reelt forbehold: det er en sprogprøve, ikke en vidensprøve — "der vurderes på sprog, ikke på viden". Men ved du så lidt om situationen, at teksten ikke ville kunne fungere i virkeligheden, så påvirker det alligevel karakteren. Skriv om noget, du faktisk kender.
Dine sidste fem minutter
Læs teksten igennem én gang, og tjek kun det her:
- Er delprøve 2 færdig, med en rigtig afslutning?
- Har jeg besvaret én mulighed i delprøve 1 — ikke to, og ikke ingen?
- Er alle punkter fra begge opgaver dækket et sted?
- Har hver sætning et subjekt og et verbum?
- Er der punktummer, og afsnit mellem punkterne?
- Kommer verbet lige efter, når sætningen starter med et tidspunkt eller et sted?
Sætningsbank: de ord, der binder teksten sammen
Manglende sammenhængsmarkører er noget af det, censorerne oftest kritiserer — og det er det billigste at rette, fordi en kort liste dækker næsten det hele.
Rækkefølge Først… · Derefter… · Bagefter… · Til sidst…
Tilføje Desuden… · Også… · Ud over det… · Samtidig…
Modsætning Men… · Alligevel… · På den anden side… · I stedet for…
Årsag og virkning Derfor… · Fordi… · Det betyder, at… · Af den grund…
Indledning til en halvformel henvendelse Jeg skriver til jer, fordi… · Jeg vil gerne klage over… · Jeg har set jeres opslag om…
Indledning til en mail til en ven Tak for din mail! · Hvor er det dejligt at høre fra dig. · Du spurgte, hvordan…
Husk ordstillingen: Derfor har jeg…, Bagefter gik vi…, Til sidst vil jeg… — verbet kommer lige efter forbinderordet.
Relaterede guides
- PD2 skriftlig fremstilling: sådan bygger du en god besvarelse — strukturen at skrive ind i, når du ved, hvad du skal undgå.
- Sådan består du Prøve i Dansk 2 — hvordan de tre delkarakterer bliver til dit resultat.
- PD2 læseforståelse: tips til alle opgavetyper — den anden halvdel af den skriftlige dag.
- PD2-prøvens opbygning — delprøver, tid og hvad der bliver bedømt.
Øv PD2 skriftlig fremstilling i Bestå
Det hjælper kun at vide, hvilke fejl der er dyre, hvis du kan se, hvilke du selv laver. I Bestå kan du skrive skriveopgaver i PD2-format på tid og bagefter få feedback på struktur, sammenhæng, grammatik og ordforråd — bedømt efter den officielle skala, så du kan se karakteren flytte sig, i takt med at læseren skal reparere mindre.
Download Bestå gratis til iOS og Android.